Findes der gode og dårlige følelser?

  • Helte og skurke, kan du forestille dig et liv uden følelser?
  • Kan misundelse være en god følelse?
  • Hvilke følelser går du med og hvad gør du i følelsens navn?
  • Ahh følelsen af lettelse.

Det korte svar fra mig vil være næh, det gør der ikke. Der findes bare forskellige følelser, og så det, vi synes om de følelser. Der er følelser, vi gerne vil have, og så dem vi, bestemt ikke vil have.

Helte og skurke, og kan du forestille dig et liv uden følelser?

Nogle af Heltene, er efter de flestes opfattelse følelser, som: Kærlighed, Medfølelse, Glæde og Taknemmelighed. – Og de helt store skurke: Vrede, Had, Angst, Skam og så den helt slemme: Misundelse. Har du, ligesom jeg, taget dig selv i at føle misundelse og så samtidig skamme dig over, at du er i stand til at føle sådan?

-et liv uden de følelser vi ikke vil ha?

Yogafilosofien, kunne blandt andet sige: Alt er ET. – at du kun er i stand til at vide, at du er glad, fordi du ved, hvordan det er, at være ked af det, - vide, at du er angst og urolig, fordi du kender roen, - vide, at du føler kærlighed, fordi du kender det modsatte, -at vide, at der er lys, fordi du kender mørket. Denne dualisme hjælper dig til at forstå, at alt er ET og en del af det samme.

Så, det ville være en gyser, at forestille sig, at vi ikke kan føle de her uønskede følelser, hvis man ser det fra det perspektiv.

Det har personligt trøstet mig mange gange, når jeg har haft følelser, som var intense.

Kan misundelse så være en god følelse?

Ja, da. Den kan give dig et hint om, at der er en ubalance, at der måske er et behov som du overser, -eller et behov, som du ikke kan finde ud af at stille. Når jeg opdager følelsen, så opdager jeg måske også, at det faktisk ikke er misundelse i ordets betydning, som jeg føler. Jeg føler ikke, at jeg ikke under en anden, det som skabte følelsen. Det er snarere en følelse, der skaber en tanke, der siger: ”Jeg vil også….”,- og det er jo noget helt andet. Så faktisk ender det ud med, at det er positivt, at føle det her, for det giver mig en mulighed for, at afdække et behov og en mulighed at stille det. Måske endda på en helt anden måde, på min egen måde.

Hvilke følelser går du ”med” og hvad gør du i følelsens navn?

Der er passende tidspunkter for at blive vred, -og så er det jo op til dig, hvad du gør med din vrede. -Passende tidspunkter for føle angst osv. Hvis du så samtidig tror på, at alle følelser har en positiv hensigt, nemlig at passe på dig, -kan du måske anerkende den del og sige (indeni dig selv;-): Tak lille hjerne fordi du prøver at passe på mig, men jeg vælger at gå i en anden retning, end det, der ligger lige til højrebenet. - Og på den måde bevæge dig i en retning. som du har valgt. Noget helt andet end at være ”et offer” for de her mange følelser, som du. måske, kan føle i løbet at meget kort tid.

Hvis du vælger "at gå" med vreden, vælger, eksempelvis, at rive hovedet verbalt af en person. Ja, så vælger du også, at tage konsekvenserne af det ;-) (det er ikke altid, at vi gider de der konsekvenser). Det kan så gå i flere retninger og efterlade dig, måske, med en god følelse af, at have sagt fra, på et passende tidspunkt, eller med en følelse, der siger: øv, her var jeg måske en kende for overilet og øv, nu gider vedkommende ikke at have noget med mig at gøre mere…

Ah, og nu til følelse af lettelse.

Og så er jeg tilbage ved det med, at være nærværende, at være mindful,- at øve mig i opdage det, der sker i øjeblikket, hvor jeg træffer mine valg. Valg, som jeg så skal leve med. Det er kun det, som jeg opdager, der giver mig muligheden for at vælge bevidst. Jo mere jeg er i balance, er nærværende, jo lettere, tænker jeg, er det at handle helt instinktivt i nuet. I nuet, hvor jeg træffer valg, som bringer mig i den retning jeg ønsker. I en retning, hvor jeg lever i overensstemmelse med mine værdier og i fred med mig og mine omgivelser.

Det er så dejligt at vide, at jeg kan føle nuanceret, at der er en positiv hensigt, at det er med til at gøre mit liv rigt. Og, jeg føler en mega lettelse over, at det her er noget, som jeg kan øve mig i, så jeg har en chance mod mig selv;-)

:-)Susanne

Sidste brev i denne omgang kommer på næste  tirsdag, Håber at du holder ud.