Går du også og venter på noget?

Jeg er sædvanligvis ikke sådan helt vild med alle de bannere, der efterhånden florerer på Facebook. Alt lige fra billeder af f.eks. Dalai Lama med hans citater på, til Facebook venners egne kreerede budskaber. Ikke fordi jeg mener, at man skal lade være at poste, eller at der er noget galt med de mennesker, der gør det. Jeg er bare ikke til det. For nyligt foreslog en rådgiver at jeg lavede bannere og jeg kunne kun sige: "Det kommer ikke til at ske."

Dog måtte jeg så alligevel indrømme, at der for nyligt var et, der ramte mig indeni. Egentlig ikke fordi budskabet var banebrydende nyt eller højfilosofisk. Det var bare noget som, jeg igen og igen, prøver at huske mig selv på, når jeg mentalt  bevæger mig for langt væk fra det.

Der er måske også noget ret aldersrelateret i, at lige nøjagtigt dette emne får mere og mere fokus hos mig,.Selvom det måske er noget, som alle voksne kan øve sig på livet igennem.

 For et par dage siden mødte jeg en temmelig gammel kvinde på min vej, en af mine sommerhus naboer. Jeg havde ikke set hende et stykke tid og stoppede op med et: "Hej, hvordan går du og din mand og har det?" Hendes mand var blevet syg for nogle år siden og var nu ude af stand til at spise mad igennem munden. Han var nu afhængig af 100 kg. nyt udstyr, som blev leveret hver 14. dag på deres adresse. Det var helt tydeligt at hun ikke regnede med at have sin mand ret meget længere, samtidig med at hun måtte indrømme, at hun var ved at brække sig af sygdom (hendes ord).

Under denne samtale kiggede hun mange gange på min mand og jeg med et: Husk nu at nyde hinanden, husk at nyde hvert eneste øjeblik I har, og det var også det hun råbte efter os, efter vi havde sagt farvel og var på vej ned ad vejen.

Jeg kan ikke finde det omtalte banner som jeg så på Facebook mere, så du må nøjes med min udledning af det:-).

 

Teksten på det her banner var skrevet over billedet af en ældre kvinde og overskriften var:

"Jeg er færdig med at vente på…." Og så var der en laaang liste derfra.

 Hvis jeg skulle tale for mig selv, så kunne listen se sådan ud:

 

Jeg er færdig med at vente på at:

• jeg kan slappe af og så jeg igen kan finde roen indeni: når jeg har fri/weekend/ferie, når jeg sidder på yogamåtten, når mine gæster er gået hjem, når …….
   
• min mave er flad som en pandekage, så jeg kan være glad for mig selv (i relation til sidste blog;-)
   
• noget er anderledes end det er, for at jeg kan være lykkelig.

 Al det "venteri" på, at noget skal holde op, noget skal begynde, noget skal være anderledes, før jeg kan….

 

Jo mere jeg tænker over det, så er det let at finde en hulens masse tid, hvor jeg mentalt venter på et eller andet, om det så er at opvasken er overstået, at jeg er fremme, at jeg er færdig med et eller andet, så jeg kan komme til…… et eller andet, andet.

 I har hørt det før fra mig og det er sikkert ikke sidste gang, at et eller andet emne fører mig til, at jeg vil øve mig (på den gode selvkærlige, selvrummelige, overbærende måde) når jeg ellers orker at være i det mood. Øve mig på at være til stede lige nu og her, -at være tilstede i det øjeblik der er, som jo er lige nøjagtigt der hvor livet sker, alt andet er tanker om fortid, eller fantasier om fremtiden jo. Det er lige nu og her, fra øjeblik til øjeblik, at jeg træffer de valg, som former mit liv.

Og her hvor min sommerferie er ved at lakke mod enden og jeg skal hjem fra sommerlandet, så vil jeg øve mig i at opdage hvornår jeg mentalt begynder at vente på at skulle derop igen. Måske bare ved at tænke over hvad det er for en længsel, der ligger bag den der venten og så tilfredsstille den, så jeg godt jeg kan, lige nu og her. Om det så er behovet for ro, eller andet. Jeg behøver ikke vente.

 Mon du har det lige som mig? Mon du også venter og venter på et eller andet, andet end det der er lige her, i det her øjeblik?

Og nu behøver du i hvert tilfælde ikke vente på at dette lille indlæg er slut, tak for at du brugte din tid på at læse de her ord fra mig ;-).

 Lune Sommerhilsner fra mig til dig