Hvordan vil du praktisere yoga? Og hvordan finder du et sted, som passer til dig?

Det er helt utroligt så mange steder, der er at vælge mellem bare i København og der skyder nye steder op i en hast, jeg personligt ikke kan følge med i. Steder, der profilerer sig så helt vidt forskelligt. Lige fra: at, her sir vi altså ikke namaste eller har andet guruagtigt filosofisk ind over, til steder, der bringer inspirationer fra forskellige dele af yogafilosofien, i alle afskygninger af engagement og religiøsitet. Oveni det, kommer så de mange forskellige stilarter, lige fra meditation og mindfulness, den restorative, til en heftig gang vinyasa. -Fra airial, akro til yin osv.  Også her i alle mulige afskygninger. Steder, hvor du gentager det samme program fra gang til gang og til steder med skiftende program fra time til time.

 

Alt lige så forskelligt, som vi er forskellige som mennesker, heldigvis, tænker jeg.

 

Jeg tænker, at der er ikke noget som helst yoga, der er forkert. Det hele handler om at finde det sted, som passer til det, der giver mening for dig. Måske, endda, det, som passer til det, som du har glæde af den pågældende dag. – nok lettere sagt end gjort.

 

Måske nogle af jer, der har lyst til at læse videre, kan bruge min historie om vejen til yoga for mig, til noget:

 

Min egen vej til yogaen gik ved at være nysgerrig i mange år, med en længsel efter noget ro på de indre fronter, en længsel efter lidt mere balance mellem styrke og fleksibilitet. Meeen, de der yogalærere, pyhhh, ville de være for religiøse? for mærkelige? for hjernevaskende?

Så det var først da min krop, efter en operation, skreg på at gøre noget andet, end det jeg plejede, at jeg sneg min ind i fitnesscenter og havnede på et af Soham Johansens hold. Og for hulan, han var fanme mærkelig, syntes jeg ;-). - Og alligevel vækkedes der et eller andet i mig, og på trods af hvor underlig jeg syntes at han var, kom jeg igen og igen og igen.

Hver eneste gang oplevede jeg det som om at han nærmest talte til mig, til min krop og mit sind, lige nøjagtig på den måde, som jeg havde brug for den dag, - og jeg gik ud af ad døren en hel del mere afklaret og rolig i krop og sind, end jeg var, da jeg ankom.

Så, der var ingen vej tilbage. Efter mange ganges yoga, trak jeg Soham til side og spurgte ham om jeg måtte blive hans lærling. Jeg ville lære mere. Det ville han så ikke, men måske jeg ville være interesseret i den yogalæreruddannelse han var ved at skabe i Hamsa? - og så var den vej lagt, for mig. En vej, hvor jeg løbende har valgt til og fra, kastet mig ud i nye stilarter, kurser, retreats mm.

 

En vej, hvor jeg opdagede, at den der længsel efter mere balance mellem styrke og fleksibilitet gjaldt både fysisk og mentalt, en balance mellem hård - blød, styrke fleksibilitet, som i sidste ende giver mig evnen til at bevæge mig frit, i tillid til egne evner, både til dagligt i min krop og i mit daglige liv, med hvad det nu en gang byder på af udfordringer, - en evne til at navigere, til mobilitet.

 

Så i YogaKroghen centrerer vi fra start, vi ankommer, også, mentalt, ved at trække opmærksomheden tilbage til os selv og kigge lidt på hvad det nu er den pågældende dag. Derfra vælger vi så for os selv, vores tilgang til yogaen den dag. Vi er aktive, svedende, leger, styrker, arbejder med mobiliteten, øver os i at gå til en udfordring og samtidighave os selv med, - Vi snakker af og til yogafilosofiske tilgange, hvordan kan det inspirere os til passende udvikling, til at være søde og rare overfor os selv og andre omkring os. Til at øve os i at være de mennesker vi gerne vil være. Vi mediterer af og til og slutter altid af med en rolig lang afspænding.

 

Yoga uden alle temaerne, som inspiration til at gå til livet, ville jeg godt nok nødigt undvære. Inspiration til hvordan vi kan sætte det hele i perspektiv, hvordan vi kan skabe balance alt efter den vi nu en gang er, lige nu og her. Være mindfulde, tilstede, vælge til og fra passende, være udfarende eller det modsatte, når det er passende og meget andet. Jeg er slet ikke i tvivl om at, det, at jeg nu har dyrket yoga i mange år, har medvirket til. at jeg i dag, glæder mig endnu mere over livet, - bekymringer, ja de kommer, men de overtager ikke festen, - udfordringer, de kommer, men jeg kan langt hen ad vejen finde tilbage til mig selv, når jeg har taget en tur ud i vreden (som jo kan være en yderst passende følelse), frustrationen, nogle gang bare ved at jeg sætter mig på yogamåtten og trækker vejret. Så yoga uden de elementer, ville være utænkeligt for mig, men måske ikke for dig, hvem vedJ Du ved bare, at hvis du vælger mig som underviser, så er det det du får.

 

I Yogakroghen siger vi ikke namaste til slut fordi vi er religiøse, vi bringer ikke hænder fra panden til hjertet fordi vi er medlem af en religion, - vi gør det på baggrund af det der ligger i hilsnen, til det, som gestussen husker os på, både i respekt for de mennesker omkring os og os selv, ikke mindst.

 

Det var min vej ind i yogaland, som nu har ført mig til Yogakroghen de sidste 5 ½ år, hvordan din vej er, eller bliver, er nok helt anderledes. - Og der er ingen anden metode end at kaste dig ud i det, som føles rigtigt for dig. Måske du starter som mig, med at tage en tur til det mere fitnessprægede og måske, måske ikke, det så giver dig lysten til at udforske lidt mere, måske en tur til YogaKroghen eller et andet yogasted, som har den pakke, der taler til dig og det som du kan li´ og måske, som mig, længes efter.

 

Det var ordene fra mig i denne omgang. Ønsker om at vi snart møder lidt sol og forårsvarme, uanset, hvor yoga-agtigt man kan udtale sig;-), så må jeg indrømme at næsten alting er en del sjovere når solen varmer på kinder og krop.

 

:) Susanne