Løb og yoga i en skøn forening?
”Hvordan passer naturlig løbestil nu ind i yoga”? Et spørgsmål fra min lettere desperate mand, da jeg for nogle år siden proklamerede, at jeg havde tænkt mig at søge ind på den første uddannelse til løbecoach hos Claus Posemand. Selvom min søde mand nu altid bakker mig op, så var han lettere anstrengt, da jeg har kastet mig ud i en hel del uddannelser hen over årene, fra NLP- og coaching, til yoga i mange afskygninger og meget andet og nu én til.
Mit kække svar var bare: ” Det passer da som fod i hose med yogaen" uden så mange flere forklaringer;-)”.
Jeg starter altid mine yogaklasser med at opfordre mine søde elever til at sanse kroppen og sindet, som det er, i det øjeblik, og lade dagens yogapraksis tage udgangspunkt derfra. Det er budskabet, som bliver sagt i mange forskellige afskygninger. Er du træt, undersøg om det er passende for dig at tage det stille og roligt, eller om det måske er i dag, du skal give los, på den gode måde. Er du frisk, træt, ked af det, glad? - Er du en der kæmper til sidste blodsdråbe? Så er det måske her du kan øve dig i at gøre lidt det modsatte, øve dig i at lytte til det som kroppen fortæller dig i stedet. Er du mest anlagt sådan, at du helst feder den lidt, giver op? Så kan du vælge at trodse dit mønster, hvis du har lyst. Du vælger aktivt og bevidst din tilgang til den bevægelse, som du kaster dig ud i, med udgangspunkt og respekt for dig, lige nu og her.
Det budskab er virkelig noget, som jeg mener er vigtigt, uanset hvad du har gang i, i arbejdslivet, som i hjemmelivet. Jeg er vild med yoga (det har du måske opdaget;-), med alt det som yogaen kan både mentalt og fysisk. –Og/men, så må jeg også indrømme, helt personligt og måske helt politisk ukorrekt (for nogle), at det var det, at lægge min løbestil om, der fik mig til så også at efterleve det endnu mere selv:-).
Jeg har elsket at løbe, det meste af mit voksenliv. Det var løbeture, meget ofte med en tanke om hvor lang distancen skulle være, og hvor hurtigt jeg skulle fræse derudad. Når jeg kom hjem efter en dag, hvor jeg havde manglet energi, måske endda havde måtte stoppe undervejs, så var tanken: ”Sikke en lo… tur”.
Det var løbeperioder med en hulens masse pauser, mine hofter sagde nej tak, gang på gang. Gang på gang med tanken: ”Nå, jeg må være sådan en der ikke skal løbe”. Lige indtil pausen havde varet et stykket tid og jeg længselsfuldt, med øjnene, havde fulgt de mange løbere alle mulige vegne omkring mig. Så prøvede jeg igen og igen og igen……
Det her fortsatte i årevis indtil en af mine trofaste yogaelever sagde, du skal tage forbi Posemanden, det er lige noget for dig. Det kan lyde som en reklamesætning, men det var sådan det var. Jeg tog på workshop og var solgt.
Og nu ville jeg altså så også uddanne mig til løbecoach.
Som de fleste af jer ved, så var Claus sød at vælge mig, bl.a. de heldige, på trods af at min historie var noget anderledes. Vi var 6 på holdet på uddannelsen og jeg var klart den eneste, der ikke løb ultraløb. Jeg kom bare med min løbeglæde, noget spændt på hvordan jeg blev modtaget i det forum. Kun for at opdage, at i det forum, var det nøjagtigt det som det hele gik ud på, løbeglæde.
Gør løb til det, som du selv vil, nogle vil løbe sindssygt langt, andre vil ikke. Løb, som din krop er designet til det og nyd det. Det er det jeg nu har formidlet til mere end 500 mennesker, som har været forbi mig til en løbeintro. -At jeg dengang blev fjern i blikket og tankerne gik på vandring af og til, når snakken i gruppen gang på gang gik på hvordan det var at løbe Bornholm rundt eller i den dur, var så noget jeg tog med.
Og nu er løb revolutionerende for mig. Er jeg træt en dag, løber jeg langsomt, og måske lidt længere. Jeg kan endda finde på at gå (uhhh ha da, sikke noget lo… ville min gamle hjerne sige før), er jeg frisk sætter jeg farten op. Har jeg brug for en pause, sidder jeg lidt i en fin sqaut, helst med en fin udsigt, som bonus. Min krop styrer den fest ud fra dagsformen, som jeg aldrig helt kender, før jeg er i gang. Og jeg kommer stort set altid hjem med et: ahh, det var skønt. Renset ud i tankerne og kroppen. Der er ikke noget jeg skal bevise overfor mig selv, jeg skal ikke præstere en distance eller en fin minuttid. Jeg skal bare løbe præcis som min krop siger ok til den dag. Og her flere år efter, nul skader, og ingen stive hofter.
Spørger du mig, så får du et stort ja til løb og yoga i skøn forening. Yoga og løb passer som fod i hose, som jeg proklamerede. Begge steder bevæger jeg mig i respekt for det der er. I yogaen, bevæger jeg min krop alsidigt, med fokus på mobilitet, altså styrke og fleksibilitet i fin balance, jeg falder til ro mentalt, dealer med det der er i mit liv og det samme gør jeg i løb. Når kroppen er i gang, er dejlig varm, starter også en skøn vegeteren over hvad, der optager mig, ideer kommer til mig, styrke, åndedræt, fleksibilitet i krop og sind. Yoga og løb komplementerer hinanden, så fint. Synes jeg. Både fysisk og mentalt.
Som du kan se, er der ikke de store udsving i budskaberne, om du så er til yoga eller til løbeintro hos mig.
Når jeg respekterer mit udgangspunkt, ser det som det er og vælger derfra, så føles det ret godt indeni. Prøv det, siger jeg bare. Uanset om det så er yoga og løb eller noget helt andet.
:-) Susanne
