Om at være i omrokering og have modet til at sige: "Jeg ved det ikke"
For nyligt, da jeg var i gang med at male, dekorere, indrette, flytte om (det er ikke helt overstået), opdagede jeg, at det der med at være i omrokering, havde bredt sig til det rent fysiske plan. Der blev ryddet op, smidt ud, rokeret rundt i lejligheden, i sommerhuset, i Yogakroghen. - Og jeg tænkte, at sådan har det vist altid været igennem mit liv. Det, der sker indeni, har det med at vise sig på de ydre fronter også. Når det roder i hovedet, så rydder jeg op, gør rent, muger ud også på det praktiske plan. Så måske jeg kan aflæse min mentale tilstand, bare ved at se, hvad jeg rent faktisk handler på ;-) ?? Ved du hvad du gør?
Jeg bilder mig ind at de fleste af os oplever perioder i vores liv, hvor der bliver rokeret rundt, både i og omkring os. Perioder, hvor der måske er en masse længsel efter noget andet, end det der lige er, - en indre uro, forvirring, med tanker om i hvilken retning du skal bevæge dig. Omkring bolig, mænd (altså for mig;-), arbejde, fritid. Måske bare som en stille utilfredshed indeni, eller måske noget større.
De her perioder, som enten bare går i sig selv igen, eller som sætter os i gang med at flytte rundt på det, som vi mener skal reguleres. Med håb om at opnå den der eftertragtede følelse af at leve et liv, der giver mening, giver glæde, tilfredshed og en fin ro indeni.
Det sidste år har jeg sagt hist og pist, at jeg er i omrokering. Hvilket har afstedkommet en hulens masse tanker om mit liv, - om måden jeg lever mit liv på. - Og ikke mindst tanker om hvad der sætter den der omrokeringstrang i gang. Ligger der mon en angst for at gå glip af noget inden det er slut -En form for dødsangst bag? En overgang til noget andet..... Skal jeg flytte ud af byen, dyrke mine grøntsager og sy alt mit tøj selv (hehe og her kommer alderen måske i spil, for hvem kender den sketch med, vist, Klyderne mere... ?), skal jeg være selvstændig erhvervsdrivende mere, skal jeg rejse mer, skal jeg undervise på en anden måde osv. Det eneste, der vist efterhånden ikke har været i spil, har været om jeg skal beholde min lækre mand, for ham giver jeg ikke slip på med mindre jeg bliver tvunget til det:-).
En af mine ældgamle strategier, er at lade det være et stykke tid, med tiltro til, at når jeg er klar, så ved jeg, et eller andet. . … For det er da godt nok noget rod, hvis jeg skulle finde på at rykke teltpælene op og flytte ud på landet og så sidde der og kukkelure og finde ud af at den der omrokeringstrang, var et symptom på noget helt andet. Måske et tegn på at jeg nærmer mig hastigt de 60, flere af mine venner har rundet den dag (som jeg vist gik mere i reflektions mood over end de selv gjorde. For det der tal, 60, passer da ikke til os;-). Livet, med børnebørn er startet, tiden hvor vi bliver tovholderne i forhold til vores forældre, hvor snakke om pension og hvad skal vi nå inden det er slut- tanker opstår. Tiden hvor vi kigger hindanden i øjnene hjemme hos mig, med håb om at vi skal blive gamle sammen. Måske det bare er det.
Det tog mig noget tid inden jeg kom i tanke om en anden af mine strategier. En anden af mine strategier, når eftertænksomheden og omrokeringstrangen melder sig. Jeg kunne jo så også vælge at "Walke the talk" (i forhold til sidste blogindlæg;-). - At Walke the talk, ved at kigge på det der er lige nu, acceptere øjeblikket som det er, acceptere mit udgangspunkt. Det som jeg ved giver lidt ro, og et bedre udgangspunkt for at træffe valg, hvis det er det der skal ske.
Det kan også være at, når jeg er færdig med omrokeringerne i bolig mm. så ved jeg noget mere, hvem ved. Jeg ved det ikke.
