YOGA UNDERVISNING

Alle hold undervises så alle kan være med og er på max. 10 personer.

Jeg underviser i en veksling mellem flow, ofte med udgangspunkt i solhilsner, og sekvenser, hvor stillingerne holdes i længere tid. Der indgår ofte åndedræts og mindfulnessøvelser, og der afsluttes altid med grundig afspænding. Desuden henvises ofte tematisk til emner inspireret fra yogafilosofien og andre teorier.

BOOK ONLINE

Holdene kører i faste forløb. Du kan springe på undervejs, hvis der er plads,- i det tilfælde betales for det antal gange der er tilbage af forløbet. Hvis du ikke kan komme en gang, kan du hoppe på et af de andre hold i samme uge, hvis der er plads. En mulighed mine elever er meget glade for, der bliver hoppet rundt på kryds og tværs af holdene.

Stilen er personlig og nærværende. De faste forløb fremmer trygheden ved at du kender de andre, måske kan du derfor lægge præstationsangsten helt væk eller øve dig på det. Du starter som du er og fortsætter sådan og udvikler dig i det tempo, som er passende for dig, og så er det i øvrigt ligegyldigt om der står et slangemenneske ved siden af dig. Vi har en hyggelig stemning og der bliver grinet en del undervejs, måske især når der udfordres på den gode måde. Dette, stadig med fokus på at inspirere til at gen/finde den indre ro.

På mine små hold i YogaKroghen, er der tid og plads til den enkelte og det kan derfor være noget helt andet end at gå til yoga i et fitnesscenter eller andre større centre (som der i øvrigt ikke er noget galt i at gøre, det er som sagt bare noget andet).

FASTE HOLD I YOGAKROGHEN

HOLD HOS SUSANNE


Torsdagsflow kl. 17-18.30 - udsolgt

(Drop-in er dog muligt, hvis man har fået ok over sms tlf. 28 51 53 04).

Søndagsyoga, fokus på ro kl. 16-17.30 


 

Dertil afholder jeg jævnligt workshops, og kan hyres til at arrangere, samt undervise, på yogarejser og retreats.