Kære alle,

• Hvis jeg bare har laaange haser, så er alt godt?
• Tør du gå ind i De lange hasers klub?
• Hvad er det så jeg vil med min yoga?   

Så, hvis jeg bare har laaange haser, så er alt godt?

Det jeg oftest hører, når nye elever træder ind i YogaKroghen, og som selv i sin tid fik mig til at troppe op i et yogasstudie, er: ”Jeg er stiv som et bræt og så længes jeg sådan efter at falde lidt til ro”.

De fleste af os har skelet, i det skjulte, til den, der stod ved siden af os i gymnastiktimen. Kigget lettere misundeligt på ham/hende, der kunne alt det der med at lægge håndfladerne i gulvet med strakte ben eller graciøst kastede sig ned i spagat eller split. - Mens vi selv kæmpede med, at lade som om vi selv næsten kunne det samme og inderst inde håbede at ingen bemærkede vores trængsler. Kæmpede for at runde ryggen nok (eftersom at bruge haserne ikke var nok) til vi nåede lykkeland i form af gulvbrædderne med det yderste af fingerspidserne - og af og til gik hjem med en forstrækning eller to, en lige under ballen og en anden i inderlårerne. Derudover med en følelse af ikke at være god nok: "Øv, hvis bare mine haser og andre sener var længere, så ville alt være godt".

Tør du gå ind i De lange hasers klub?

Hvor kommer det mon fra, at vi er lidt sejere, lidt lækrere, føler os lidt mere som medlem af den gode liga, når vores haser og andre sener er lange? Vi holder godt fast i den forestilling, også som voksne. På trods af at vi finder ud af, at dem vi sammenlignede os med, meget ofte har hypermobile smertende led?                                                                                         Mange mænd kommer, desværre, slet ikke til yoga, på trods af at de er nysgerrige og har de samme længsler som kvinderne. De tænker at de ikke vil stå i et lokale med sylfider, der svinger benene på nakken, og føle at de totalt kiksede, når de træder ind i De lange hasers klub.

Jeg ved ikke rigtigt hvor den forestilling kommer fra. Jeg ved kun at det overhovedet ikke giver mening med fokus på alt det der strækkeri. For, hvor tit har jeg egentlig brug for at smide benene på nakken? Brug for at trone i en spagat, mens jeg elegant kaster et håndtegn? Hvad skal jeg bruge den der fleksibilitet til, som jeg kortvarigt bygger op ved at holde en stilling i 5 minutter?

Men, hvis jeg ikke vil det, hvad vil jeg så? Hvorfor så i det hele taget gå til yoga?

Hvad er det så jeg vil med min yoga?

Jeg vil være mobil:-) Jeg vil være i stand til at bruge min krop i min dagligdag. Jeg vil kunne løbe, kunne lege i skoven, hoppe, balancere og kravle. Jeg vil kunne svinge, hoppe og danse med mine tvillingebørnebørn. Jeg vil opdage hvornår min krop siger ok GO og hvornår den siger STOP-PAUSE og respektere det. Jeg vil lege, ha det sjovt og jeg vil kunne fordybe mig og være tilstede i nuet. Jeg vi ha´ en stærk bevægelig krop.

Derfor vil jeg dyrke yoga, der har fokus på styrke og fleksibilitet, som en ubrydelig del af hinanden. Jeg vil arbejde med netop bevægelighed og styrke. Jeg vil forkæle min krop, så den ved præcist hvordan og hvornår den skal aktivere muskler omkring mine led, når jeg strækker mig efter noget, når jeg binder mine snørrebånd, når jeg leger osv.

Styrke og fleksibilitet går altid hånd i hånd i en sund krop og ikke mindst mentalt. Et sundt sind, der finder balancen, ved hvornår det er tid til at trække sig tilbage og restituere, og hvornår det er tid til at kaste sig frygtløst ud i nye udfordringer. Et sind, der ved, at jeg har styrken til at takle de udfordringer og oplevelser jeg møder i min dagligdag. Så derfor tænker jeg det ind i den bevægelse, som  jeg vælger, tænker det ind i den/de yogaform/er, jeg vælger og iøvrigt videreformidler:-).

"STYRKE OG FLEKSIBILITET I VELAFSTEMT INBYRDES BALANCE, GÅR ALTID HÅND I HÅND I EN SUND KROP OG ET SUNDT SIND"

:-) Susanne